Gestalt Terapi
Velkommen Terapi Priser Profil Kontakt Links

Hvem er jeg?

Jeg hedder Trine Vestergaard Gylling og er uddannet gestaltterapeut på Gestaltterapeutisk Institut(GI) på Frederiksberg. Min praksis foregår i velegnede lokaler på Godthåbsvej - Frederiksberg når det drejer sig om individuel terapi og lokaler på Nørrebro mht. gruppeterapi.

Jeg er født i 1969 og opvokset i Roskilde. I 1988-1991 var jeg bosat i Grækenland (nærmere bestemt byen Patras). I 1996 dimitterede jeg som eksportingeniør, hvilket førte til en 5-årig karriere indenfor IT branchen. Jeg har undervist i mange discipliner, lige fra produktkendskab til personlig afklaring. Med supplerende uddannelse som Sundhedskoordinator (2005), homøopat(2002) og erhvervsinnovatør(2004) har jeg en meget tværfaglig vinkel og stort kendskab til mange forskellige brancher og dertil hørende kulturer.

Mit karriereforløb har været en kringlet tur i bakket terræn. Det var en lang vej at gå og jeg er utrolig glad for at have valgt et erhverv som passer til mig og som giver mig utrolig stor tilfredsstillelse.

Jeg har erfaring i at arbejde med mennesker fra vidt forskellige miljøer. Jeg har selv en baggrund indenfor IT branchen, internationale koncerner hvor jeg har mødt mennesker fra alle kontinenter. Jeg har også altid haft en interesse indenfor kulturelle forskelle, etniske minoriteter mv. Udover terapien arbejder jeg på Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS), hvor jeg er ansvarlig for en uddannelse med fokus på IT- og Servicefag, via uddannelsen hjælper jeg kursisterne i arbejde og/eller praktik.

Jeg er pt. ved at dygtiggøre mig indenfor kropsterapi - i form af Touching dialogue ved David Kirk-Campbell - i den forbindelse har jeg løbende brug for "kaniner" - du er også velkommen til at kontakte mig hvis du vil være kanin.